Ja, jeg skriver en bog…

Tak fordi du læser med!

Jeg har efterhånden fortalt flere og flere om det, så nu er det på tide at offentliggøre det. Jeg er godt i gang med at skrive en bog om Omnichannel Marketing og Big Data.

Bogen giver svar på og inspiration til, hvordan man i virksomheder kan arbejde struktureret med at få sin kundevendte kommunikation og service til at hænge sammen på tværs af kommunikationskanaler og berøringspunkter for dermed at få hver enkelt kunde til at føle sig set, hørt, genkendt og anerkendt og dermed købe tidligere, mere og oftere.

Jeg har allieret mig med nogle af de klogeste hoveder indenfor branchen og har sammen med dem udarbejdet og kvalificeret en modenhedsmodel for arbejdet med de seks centrale discipliner, som jeg ser som essentielle for at opnå succes med omnichannel marketing. Modellen hedder kundemålskiven og danner baggrunden for opbygningen af bogen og tjener som en slags læsevejledning.

Her på siden kan du vil jeg løbende lægge artikler og oplæg til debat om emnet. Jeg håber at du vil bidrage med dine input og kommentarer. Tag meget gerne fat i mig, hvis du kender til en oplagt case til de emner, som jeg omtaler.

Mvh.

Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *